Er du i gang med at starte en hjortefarm, eller har du problemer vedrørende driften, er du altid velkommen til at kontakte en hjorteavler fra bestyrelsen.
Du kan kan også besøge en hjortefarm. Via nedenstående link kan du se, hvem der bor i nærheden af dig: Klik på linket her: Besøgsfarme 2

”Bekendtgørelsen om hold af hjortedyr”
fra Fødevarestyrelsen beskriver hvilke krav, der skal opfyldes ved opstart og drift af en hjortefarm.

Klik ind på dette link:
Bekendtgørelse om opdræt af hjortedyr

En ny vejledning fra Fødevarestyrelsen om kontrolbesøg.
Den indeholder vejledninger og fortolkninger af mange forskellige Bekendtgørelser.
Blandt andet om:
Fritagelse af det lovpligtige hjortekursus.
Typiske fejl ved hegn, der ikke kan godkendes er, at tråden er monteret på ydersiden af mellempælene eller, at der ikke er 5 cm fra pælens top til hegnets overkant.

Klik ind på dette link:
Vejledning om kontrolbesøg i hjortehold. 2016

Årets gang på en dådyrfarm.

Året starter med sortering af dyrene, hvor vi tager kalvene fra.
Vi kører med 3 avls hold, så der er lidt med øremærker, der skal holdes styr på. Grunden til, at der er 3 hold, er fordi vi også sælger lidt avlsdyr hvert år, så det er muligt, at få både han og hundyr til opstart af en ny farm.
I den kolde tid er også tiden for udvidelse samt reparation af foldene – specielt de folde, som har været brugt til ungdyr fordi de gerne vil klø deres gevir i hegnet.
Med hensyn til vinterfodring er der også lidt ekstra arbejde med at køre ud med hø og wrap baller
Omkring 1. maj kaster avlsbukkene deres gevirer, og ganske få dage senere kan man se de nye vokse frem. Bukkene skal jo være klar til at kæmpe om retten til at parre sig med hunnerne, som sker i starten af november måned.
Midt i juni bliver de første kalve født – de fleste kommer på ganske få dage, dog er det sådan, at de sidste kalve kan komme helt frem til starten af oktober måned. Det er dog få af de kalve, der bliver født så sent, som overlever.
Det er også nu tiden er inde til at lave hø eller wrap baller til vinterfoder.
Sidst i september eller først i oktober fejer bukken sit gevir og er hermed klar til parringstiden.
Midt i oktober slagter vi alle ungdyr, som ikke skal bruges til avl. Alle ungdyr bliver kun brugt til stegekød og røget dådyrkølle.
I januar/februar måned slagter vi gamle dyr, som bliver lavet i spegepølser.
Da vi selv har eget slagteri, har vi muligheden for at kontrollere og bearbejde vores dyr
I starten af november starter brunsten og det varer hele måneden samt også lidt af december måned. Der vil altid være nogle hundyr, der løber om – ganske få bliver dog ikke med kalv før noget senere, og det er årsagen til få meget sene fødsler.
Galgebakkens Hjortefarm og slagteri
Nicolai Therkelsen
21 74 61 30
gssmed@mail.dk

Årets gang på Nebstrup Kronhjortefarm.

Jeg startede i 1984 med at lave indhegning på 4 ha. Lejet jord på mine forældres ejendom. Stolperne er af lærketræ, som jeg fik savet op i 150×150 mm. Og dyppet i blåsten, og derefter spildolie. Ca. halvdelen af stolperne står der endnu 23 år efter, men de sidste skalsnart skiftes. Af tråd valgte jeg Cyclone med isolator, så der er strøm på hele hegnet. I marts 1985 fik jeg 9 kronhinder og 1 kronhjort fra Tyskland. De fik 4 hjortekalve og 1 hindkalv den sommer. Da det senere viste sig at hjorten var steril, kom der ingen kalve i 1986, så jeg måtte ud at købe 1 ny hjort.

I 1990 havde jeg 1 hind, som ikke kunne få kalven ved egen hjælp, hun gik rundt i halvanden dag hvor kalvens forben var fremme. Jeg kunne komme tæt på, når hun lagde ned og pressede, så efter 3 forsøg kunne jeg få fat i benene og holde fast, og da hun rejste sig for at stikke af, kom kalven ud. Jeg var næsten sikker på at den var død, men efter kort tid kom der en bevægelse, så ruskede jeg i den og fik renset luftvejen. Efter et par timer kunne den stadig ikke stå på benene. Hinden puffede til kalven, men forbenene bukkede bagover, så den kunne hverken få mælk eller flytte sig. Så gik vi over til sutteflaske, og efter 2 dage kunne den stå på benene, men hinden ville ikke kendes ved den, så hele sommeren stod den på sutteflaske. Her til sommer bliver den 17 år (år 2007) og er lige så tam som en hund. Med lidt lokkemad kan hun give pote som en hund.

I 1999 købte jeg ejendommen af mine forældre og startede som selvstændig tømrermester. I de følgende par år har jeg renoveret den gamle kostald, der nu er indrettet til tømrerværksted, lade bygningen har fået nye stål spær og bruges nu som lager til tømmer mm.

I 2003 blev der et stykke nabojord på 7 ha. Til salg, som jeg købte. Det er delvis beplantet med nobilis, men ca. 3 ha. Blev hegnet ind til hjortene, som efterhånden er blevet til 110 stk. Gennem tiden har jeg vel solgt 20 avlsdyr, ellers er resten slagtet og kødet solgt til private.

Hjortene bliver fodret hele året med valset hvede/byg, tilsat lidt sojaskrå og c 11 kvægfoder, i vinterhalvåret fodres med hø efter ædelyst. Desuden får de 1 wrapballe ensilage hver anden dag. Her i 2006 lavede jeg 24 rundballer helsæd, som bestod af byg, ærter, græs, hestebønner og lupiner. Når de får sådan 1 halmballe, ruller jeg den ned af en skråning, så der er halm 20-30 meter. Så får de tid til at go med at lede efter kærner og frø, og lidt halm bliver der også spist. Desuden får de grene og kviste fra skoven, og da jeg fyrer husene op med brænde og diverse affald bliver der også en del grene herfra. Når der ligger for mange grene bliver de skubbet sammen og brændt af.

Desuden har de 2 sliksten som er placeret på hegnspæle, som er lidt tykkere end stenen, så hjortene ikke stanger stenene af pælen.

Om foråret når kalvene bliver født, øremærker jeg dem jeg kan få fat i, inden de bliver 3-4 dage gamle. Jeg bruger et stort gammelt håndklæde til at ligge om kalven for at få den til at falde til ro og hvis hinden er i nærheden kan hun ikke se hvad jeg laver. De kan nogle gange blive lidt for nærgående……

Jørn Lindgaard